Læsøjagtforening © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use

 

Nyheder

•Vildtudbytte 2006-2009»
Se udbytteskemaet HER

•PREMIERESKYDNING LØRDAG DEN 20 MARTS»
Se mere under skydebanen

•Schweishunde-møde »
16/4 kl. 19,30 på skolen

 

JÆGERNYT

______________________________________

Informationsfolder fra Læsø Jagtforening

Marts 2010             www. laesoejagtforening.dk

 

 

Så er ”Jægernyt” på gaden igen. Primært vil vi gerne informere dig om vores aktiviteter i år. Skydebanen er allerede pakket ud at sit vinterhi (så nogenlunde da) og der har været den første skydning lørdag d. 20/3 på flugtskydningsbanen. Vores riffel/hjorte-bane er også klar til at blive brugt. Vi håber at mange lokale jægere vil benytte lejligheden til at få prøvet riflen af inden bukkejagt og har man lyst til at prøveskyde til løbende vildt, er det bare at kontakte en af riffelinstruktørerne for en aftale – gerne i større el. mindre grupper. Flere grupper ”ovrefra” har allerede booket banerne.  

De mange aktiviteter på skydebanen kræver også mange hjælpere. Bestyrelsesmedlemmer og instruktører gør et stort arbejde, men der er også brug for hjælp fra Jer medlemmer – har du tid og lyst, så kontakt Søren på 98 49 10 80.

Lige så snart foråret viser sig lidt mere, går også hundeaktiviteterne i gang. Landet over har mange markprøver måttet aflyses grundet den hårde vinter, men her lokalt arbejdes der alligevel hårdt på at kunne præsentere et spændende prøveprogram for året.

Vi har ikke været helt i vinterhi til nu – faktisk har vi allerede haft hele 2 foreningsarrangementer med andres spændende jagtoplevelser. Et tredje om schweishundearbejde er på trapperne (herom senere).

Vores dådyrprojekt går det lidt trægt med, men vi er dog kommet lidt videre. Der har været afholdt et offentligt dådyrmøde, bl. a. med deltagelse af skov- og naturstyrelsen. Det er lidt ”op ad bakke”, for ikke alle synes at dåvildt-udsætning er en god ide, men vi har da nedsat et udvalg, der skal arbejde videre med sagen. Indtil da kan vi kun opfordre Læsø’s jægere og gæster til fortsat at holde hånden over de dådyr, vi allerede nu kan nyde synet af rundt omkring på Læsø.

Endelig har vi fået DMU til at udskrive vildtudbytte for Læsø de sidste år. Det er muligt nu, hvor man indberetter på kommunenr. Se vores hjemmeside under nyheder! Spændende læsning.

 

Flugtskydningstider på banen i ”Holtemmen”:

Åbningstid for skytter er altid kl. 13-16

(november dog 12-15 og december dog 11-15)

 

Lørdag, d. 20. marts

Lørdag, d. 3. april

Lørdag, d. 10. april

Lørdag, d. 1. maj

Lørdag, d. 22. maj

Lørdag, d. 5. juni

Lørdag, d. 19. juni

Lørdag, d. 17. juli.  Her er spec. feriegæster velkomne; også ikke-jægere. Vi

har haglbøsser til låns og der gives udførlig og sikker instruktion.

 

Lørdag, d, 7. august. Her vil der også være mulighed for feriegæster at afprøve vores skydebane

Lørdag, d. 14. august

Lørdag, d. 21 august

Lørdag, d. 4. september

Lørdag, d. 18. september. Pokalskydning; deltagere møder senest kl. 13 

Lørdag, d. 16. oktober

Lørdag, d. 20. november

Lørdag, d. 4. december.  Juleskydning” – en anderledes skydning m. sjove præmier

 

 

Riffelskydninger:

 

Lørdag, d. 1.maj; indskydning og træning kl. 10.00-12.00

Lørdag, d. 15. maj; indskydning og træning kl. 14-16

Lørdag, d. 22. maj; Indskydning og træning 10-11

Lørdag, d. 7. august; indskydning og træning kl. 10.00-12.00

 

Der bliver afholdt riffelprøve lørdag, d. 15. maj, kl. 11.00. Mulighed for prøveskydning (kun for

prøveaspiranter) kl. 9-10. Tilmelding til Bengt Johnsson (husk indbet. af prøvegebyr).

 

Der vil også være mulighed for riffelskydning om formiddagen på flugtskydningsdage – kræver

dog særlig aftale med en af riffelinstruktørerne (Benjamin Jensen, Bengt Johnsson el. Sven Thyø).

 

Vi har endvidere fået mulighed for at lægge nogle extra skydedage efteråret igennem – kunne både være med riffel og hagl, så er I en gruppe, der gerne vil have et specielt arrangement er det bare at henvende sig til Søren Schmidt el. Sven Thyø – så prøver vi at finde ud af noget.

 

 

Foreningen opfordrer alle, der skal på riffeljagt, til at prøve deres riffel og deres skydefærdigheder af på et sikkert sted. Det kan man gøre på vores skydebane, hvor man oven i købet kan få mange god råd og teknisk bistand med. Der er altid en veluddannet riffelinstruktør til stede i åbnings-tiderne. Benyt dig af denne enestående mulighed! Vi tager et symbolsk beløb på 50 kr. pr. person.        

- Og så har man jo nu yderligere mulighed for at træne på bevægeligt mål (koster dog lidt extra).

Hundeaktiviteter i 2010:

 

Igen i år byder vores utrættelige instruktører og hundeudvalg

på en lang række af aktiviteter:

 

Dressurkursus for lydighedshunde; hvalpe og øvede: kontakt Lene Bjeldorf og Preben Mikkelsen.

 

Hundetræning af jagthunde: hver onsdag ved ”Lerhytten” kl. 19.00 – første gang d. 12. maj.  Instruktør: Sven Otto Hansen.

 

Hundeprøver:

 

Danmarks Jægerforbunds anerkendte markprøve; d. 1. april (Ja, det er skærtorsdag og ingen aprilsnar)

 

Schweisprøve i Læsø Klitplantage i Dansk Ruhår Klubs regi; d. 25.april.

 

Lokal markprøve d. 11. april.

 

Apporteringsprøve i DJ’s regi v. Lerhytten; d. 4.september.

 

Anerkendt markprøve for stående jagthunde i DJ’s regi; d. 5. september.

 

Tilmelding til alle prøver: Sven Otto Hansen, tlf.: 98 49 91 84

 

Andre aktiviteter:

Traditionen tro holdes der ”Bukketræf” i ”Lerhytten” d. 16. maj, fra kl. 09.00. Kom til denne hyggelige morgen og fortæl om morgenens bukkeoplevelse, uanset om du har skudt eller ej. Jagtforeningens  Ungdomsafdeling er vært ved dette arrangement, og giver kaffe og rundstykker. Som noget nyt vil der også på denne dag blive uddelt årets ”krage-skade-pokal” – det bliver kl. 11.00 – så har du skudt/fanget mange fugle, så mød endelig op.

 

SCHWEISHUNDEAFTEN.

Fredag, d. 16/4, kl. 19.30 i Skolens Samlingssal får vi besøg af en meget erfaren schweishundemand, Jørgen Olesen fra Silkeborg. Han vil sammen med vore egne fortælle lidt om eftersøg af påkørt og anskudt vildt. Hvordan opførere man sig i forb. med sådanne og hvordan griber hundeførerne sagen an. Film og billeder. Gratis adgang og alle er velkomne – også ikke-jægere.

 

 

KRAGE/SKADE-FÆLDER OG MINKEFÆLDER.

 

Husk at foreningen råder over en del fælder. Har du lyst til at arbejde med disse (det er jo lige sæson for krage- og skadefangst nu – og der er spændende præmier!), så henvend dig til Michael Christiansen og lån en fælde (98 49 15 95). Vi må naturligvis gøre opmærksom på de nye regler for fældefangst – se folderen, der fulgte med årets jagtinformation og indberetningsskema for vildtudbytte.  

 

 

 

Og så et lille hjertesug:

 

Rigtig mange jagtkortindehavere har afleveret deres rapport om nedlagt vildt i sydvesten i jagtsæson 2009/10, men ikke alle. Det kan stadig gøres. Afleveres i ”Helsehuset” – eller bare i postkassen ved østgavlen.  TAK!

 

 

_____________________________________________________

 

 

Læsø Jagtforenings bestyrelse ser således ud:

 

 

Sven Thyø                    formand                        98 49 14 80

Michael Christiansen    næstformand                98 49 15 95

Grethe Sonne Hansen   kasserer                        98 49 91 84

Per Tjeen                      sekretær                        98 49 16 01

Søren Schmidt              skydebaneansvarlig       98 49 10 80

Børge Madsen                                                    98 49 95 60

Torsten Bach Nielsen                                         21 45 10 20

Kasper Køhl Jensen                                            98 49 18 07

Bo Kølle                                                             40 30 67 22

Medlemmerne er meget velkomne til at kontakte en af os med gode ideer og kommentarer til vores arbejde.

 

____________________________________________________________